onsdag den 20. juni 2012
En forårsdag på Maven
Det er godt nok noget tid siden, at Karina og jeg var et smut forbi Restaurant Maven, men det måltid vi fik den dag, er virkelig værd at spilde et indlæg på!
Vi tog en tur ind på Maven for en måneds tid siden under Copenhagen Marathon. Rasmus havde sørget for nogle små lækre danske jordbær til vores drikkevarer, da vi ankom.
Lidt efter fik vi serveret den lækreste laksesalat. Den passede helt perfekt til det varme vejr, og jeg var især vild med de syltede skalotteløg, der gjorde, at laksesalaten ikke bare blev en almindelig laksesalat, der ses på alle caféer og restauranter.
Efter den gode laksesalat var Karina og jeg godt mætte, og vi var slet ikke forberedte på at skulle indtage mere, indtil Rasmus kom over mod os med en stor omgang danske jordbær med sukker og fløde. Det så virkelig lækkert ud, men desværre måtte jeg ikke komme fløden over mine jordbær, da der er laktose i fløde.
Den meget opmærksomme og betænksomme Rasmus kom dog hurtigt ud med en kande med Grand Marnier i til mine jordbær. Selvom jeg er sikker på, at jordbærrene smagte godt med fløde, kan jeg dog tilføje, at Grand Marnier var mindst lige så godt.
Endnu en gang en fantastisk oplevelse på Restaurant Maven :o)
Etiketter:
Frokost,
Glutenfri,
Laktosefri,
Oplevelse,
Restaurant,
Salat
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar