fredag den 18. maj 2012
Mad på Maven
Det var en rigtig dejlig dag, Rasmus og jeg havde i går. Vi startede dagen med at tage ud og spise frokost på Rasmus' arbejde Maven. Rasmus havde bestilt et skaldyrsfad og champagne til os. Da jeg var yngre, var jeg ikke særlig glad for fisk og skaldyr, og jeg har først for nylig lært at elske det, så der er selvfølgelig meget fisk og skaldyr, jeg ikke har smagt før. Jeg var derfor lidt nervøs for det store skaldyrsfad, og at jeg ikke ville kunne lide det. Men en kæmpe ros til kokkene på Maven, for det smagte himmelsk!! Og ikke nok med det, så havde de søde kokke sørget for, at jeg fik glutenfrit brød til maden :o)
Skaldyrsfadet bestod af jomfruhummer, krabbe, krebs, rejer, blåmuslinger, lynstegt tun og østers. Jeg var meget bange for at spise en østers, men jeg havde lovet mig selv, at jeg ville prøve det. Det var godt jeg gjorde det, for det smagte slet ikke så slemt, som jeg havde troet.
Maven er en meget hyggelig restaurant, hvor man altid føler sig velkommen (og det siger jeg ikke kun, fordi Rasmus arbejder der). Atmosfæren er rolig og afslappende, og maden er virkelig i top :o) Det var en helt fantastisk oplevelse, jeg havde på Maven igår! Her er lidt billeder fra frokosten:
Etiketter:
Frokost,
Glutenfri,
Laktosefri,
Oplevelse,
Restaurant
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar