søndag den 6. maj 2012

Kylling med quinoasalat



Efter Rasmus og jeg havde plantet mine krydderurter, ville jeg lave et måltid til os, hvor krydderurterne indgik. Derfor besluttede jeg mig for at lave en ovnstegt økologisk kylling med en quinoasalat, som jeg har fundet på Aarstidernes hjemmeside.

Til kyllingen plukkede jeg lidt mynte og rosmarin, som blev presset under skindet, og en økologisk citron blev lagt ind i kyllingen. Kyllingen blev stegt i ovnen i 1 1/2 time ved 180 grader.




Til quinoasalaten blev brugt følgende:

3 dl quinoa (til 1 dl quinoa bruges 2 dl vand)
Skal af en halv citron (økologisk)
1 spsk stødt koriander
1/2 bundt bladselleri
Et par forårsløg
Ristede mandler
2 avokadoer
en håndfuld cherrytomater

Jeg startede med at skylle quinoaen meget grundig, for at undgå at den får en bitter smag. Herefter kogte jeg quinoaen sammen med citronskal og koriander i 15-20 min.
Mens quinoaen kogte, ristede jeg mandler og stegte kort forårsløg og bladselleri på panden. Da quinoaen var færdig, blandede jeg den sammen med tomater og avokade skåret i tern, mandler, bladselleri og forårsløg.










Lækker lækker søndagsmad :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar