fredag den 30. marts 2012

I selskab med Brdr. Price



Jeg havde givet Karina et gavekort til en tur på Brdr. Prices nye restaurant i julegave, og til min store begejstring havde hun valgt at tage mig med derind (hvilket jeg også havde håbet lidt på ha ha). Eftersom det er lig umuligt at bestille bord om aftenen, valgte vi i stedet at bestille bord til frokost. Inden vi nåede restauranten, så vi den sødeste og desværre efterladte hund i en bil. Jeg kunne ikke lade vær med at tage et billede af den...



Den sad der desværre stadig, da vi kom tilbage. Nå, tilbage til Price. 200 meter fra den søde hund finder vi Brdr. Prices restaurant. Kender man ikke adressen, vil man umiddelbart ikke gætte, at det er en restaurant, men man kan bestemt dufte det, når man nærmer sig. Allerede da vi trådte ind ad døren, vidste vi, at det ville blive en kanon god madoplevelse, vi skulle til at have. Vi blev sat til rette ved et bord. Der var godt nok en stor afstand mellem os, men det virkede nu egentlig meget godt, for der er ikke noget værre end at sidde ved små borde, hvor man knap har plads til tallerken og drikkevarer.
Begyndelsen på vores Price eventyr startede med noget lækkert brød. Og man må selvfølgelig ikke glemme den lille bøtte smør, der fulgte med. Jeg kunne desværre ikke spise smør på brødet, men fristet blev jeg. Jeg droppede min glutenkur for en dag, så jeg fik syndet lidt :o)



Vi kunne ikke lade vær med at bestille en appetizer inden maden, da vi så, at man kunne få brødfritter med hvidløgsmayo. Øhh, brødfritter? Ja, det tænkte jeg også, men de smagte faktisk utrolig godt. De knasede godt, og hvis man spiser for mange af dem, får man sikert også mindre hudafskrabninger i ganen, så derfor var den diskrete portion, vi fik, helt perfekt.



Vi ventede med spænding på vores frokost, og vi blev bestemt ikke skuffet, da den kom. Jeg havde bestilt en oksekødssandwich med salat, bløde løg og sennepsmayo. Karina havde bestilt muslinger og fritter. Vi fik begge nogle store portioner, og det smagte himmelsk! Karina kunne ikke spise det hele, men jeg spiste mit rub og stub (jeg har altid lært, at man skal spise op hehe). 





Det skal lige siges, at deres fritter er nogle af de bedste, jeg nogensinde har smagt. Skal man ind på Brdr. Prices restaurant, skal man bestille en gang fritter, også selvom man kun skal ind og have kaffe og kage ;o) Og så kommer fritterne i den sødeste lille friturekurv!


Karina og jeg skulle i biffen efter, og eftersom vi følte os 20 kilo tungere efter frokosten, valgte vi at gå ud til Fisketorvet. Til den tid kunne vi også klemme noget slik ned til filmen. Ja ja, man må godt være lidt klam en gang imellem!

tirsdag den 20. marts 2012

Thomas Rodes stenalderbrød :o)



Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg går liiiidt meget op i kost, og jeg er derfor altid nødt til at prøve den nyeste mode inden for mad og livstil. Jeg er blevet meget fascineret af stenalderlivsstilen, som Thomas Rode (michelinkokken) sværger til. Stenalderkosten er ikke svær at forstå og navnet siger ligesom sig selv. Livsstilen går ud på at spise, som man gjorde for flere tusind år siden, før landbruget slog igennem og man indtog alle former for mejeriprodukter. Denne her livsstil er selvfølgelig perfekt for én som mig, der prøver at holde mig fra gluten og laktose. Det betyder at de fremtidige opskrifter kommer til at bære præg af stenalderen ;o) Jeg fandt en opskrift på stenalderbrød fra Thomas Rode (meget enkel).

Opskriften kan findes her: http://ibyen.dk/restauranter/ECE1564534/kong-hans-kaelder-vil-servere-stenaldermad/


torsdag den 15. marts 2012

Made in Canada

Der er desværre gået ALT for lang tid siden jeg sidst har skrevet et indlæg, men jeg har også haft meget at se til. Jeg har bl.a. været en tur til Canada og besøge min søster og hendes mand. Når man er i Canada skal man selvfølgelig prøve den fransk/canadiske nationalret: Poutin, og så skal man da også have en masse sukkerfyldt slik fra USA med hjem :o) Her er nogle billeder:

En chokoladekage made by Louise (min søster), eller købt af Louise. Aldrig har jeg smagt noget, der smagte så lidt af chokolade og SÅÅÅ meget af rent sukker. Det var ikke lige mig, men flot er den :o)

  

Billederne nedenfor viser tre slags Poutin. Den første er den traditionelle Poutin med pommes frites, sauce og ost. Den anden er min kedelige udgave uden ost, og den den sidste er Italian style :o)




En af mine yndlingsmåltider i Canada var min søsters formidable Beefstew, mmmmm :o)