lørdag den 29. oktober 2011
Raw Cupcakes
Henriette og jeg besluttede os for at lave rå cupcakes, som ikke skal bages i ovnen, fra bogen Rawcake. Det tog os næsten to timer at lave kagerne, så man skal være forberedt på at det tager sin tid. Men hvis man laver dem sammen med en god veninde, så kan det jo kun blive hyggeligt.
Kagerne blev gode, men spis ikke mere end to, de mætter meeeeget. Her er opskriften:
Chokolade Cupcake:
8 dl mandler
1 1/2 dl kakaopulver
1 1/2 dl dadelpasta (blend 2 dl dadler med 2-4 spsk kokosmælk)
3 spsk agavesirup
1 tsk vaniljepulver
Blend mandlerne til mel.
Dadelpasta
Ælt melen med de andre ingredienser...
...og kom dejen i muffinforme.
Basisglasur:
3 dl cashewnødder (udblødt i vand i 2-4 timer)
4 spsk agavesirup
3 spsk kokosolie
1 spsk kakaosmør
2 spsk lecitin granulat
Lidt vand
Blend alle ingredienserne. Man kan lave mange forskellige smagvariationer med basisglasuren. Vi valgte at lave appelsinglasur, hvor vi kom appelsinsaft i stedet for vand i glasuren. Vi lavede også en glasur med peanutbutter i, en glasur med kakaopulver i og en glasur med vaniljepulver i.
Velbekomme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dem kunne jeg rigtig godt tænke mig at smage! Har dog et problem, jeg kan ikke udstå kokosmælk. Er der en mulighed for at putte noget andet i dadelpastaen i stedet for kokosmælk?
SvarSletHej Mie :o)
SvarSletJeg ved at der inden for Rawfood bliver brugt meget mandelmælk, så det vil jeg anbefale dig at bruge i stedet. Du kan købe mandelmælk i helsebutikker, eller du kan lave den selv. Det er meget nemt at lave sin egen mandelmælk. Det eneste du skal gøre er at blende mandler med vand, til det får en mælket konsistens. Prøv det og kom endelig med feedback på det :o)